Dansk webshop - dansk flag Hollands webshop - hollandsk flag

Orange tick ikon 1-3 dg. levering

Orange tick ikon DKs flinkeste service

Sitontop.dk anmeldelser

Gummibåde

!! OBS - gummibådene er på vej på shoppen i denne uge !!

Danmark er karakteriseret ved sine mange kyster, strande og den lette adgang til vandet.

Faktisk har vi hele 8.750 kilometer kyststrækning at boltre os på, hvilket gør vores land til en regulær "kyst-mastodont". Det udnytter vi i stor udstrækning i forvejen med kajakker, sejlbåde og SUPs. Men det er også både nemt og spændende, at holde både kysterne, søerne og åerne i gummibåd.

Vi elsker at hoppe i bølgen blå, samt sejle rundt i gummibåde, joller, kajakker og på SUPs.

Måske du overvejer, at købe en gummibåd med motor, eller måske en almindelig gummibåd?

Under vores tilbud på gummibåde kan du hvilke aspekter i købet af en gummibåd du skal være opmærksom på, før du køber en gummibåd.

Hvilken gummibåd skal du vælge?

Du har besluttet dig for, at du ville købe en gummibåd. Det næste skridt er, at du nu finder ud af hvilken slags gummibåd du har brug for og vil have.

Der findes nemlig en række forskellige typer gummibåde at vælge imellem. De har alle deres fordele og form for brug, så dit valg kommer til, at bero på dit individuelle behov.

Her er en liste over nogle af de typiske typer af gummibåde som du kan vælge imellem:

  • Den traditionelle gummibåd:

    • Her har vi med standardudgaven at gøre. Disse er typisk relativt hårdføre, og de er ofte af en størrelse der gør det muligt for selv de største voksne at hoppe med i båden. Det er ikke altid tilfældet, at der følger årer med, så nogle gange må du ud at købe det som tilbehør.
  • Gummibåd med motor eller elmotor:

    • Her har vi at gøre med en "Rolls Royce-udgave" af en gummibåd. Her får du en hårdfør og solid gummibåd med motor. Med denne udgave får du altså mulighed for, at tage på længere ture, og lade motoren gøre arbejdet for dig. En god idé er dog alligevel altid at have et par årer eller padler med dig til søs, i tilfælde af at motoren sætter ud. Du skal helst ikke stå i en situation, hvor du har svært ved, at komme i land.
  • Gummibåd til børn:

    • Har du børn som elsker at færdes i og omkring havet eller søer, og som derfor ville sætte stor pris på en gummibåd? Så overvej at købe en udgave som er designet specifikt til børn. Disse udgaver er naturligvis noget mindre, og som voksen må du derfor indfinde dig med, at der næppe vil være synderligt meget plads til dig i båden. Det positive ved gummibåde til børn er typisk, at de er en smule billigere, samt at de oftest er lettere at have med at gøre på grund af deres mindre størrelse.
  • Gummibåd med fast bund:

    • Vælger du en gummibåd med fast bund, så får du en noget højere stabilitet i båden. En fast bund eller dørk kan være i form af træ eller alu. Det vil du i særdeleshed mærke når du går ombord i båden. Disse slags både fylder mere, og er ikke lige så lette at transportere som dem med oppustelig bund, men ønsker man den ultimative gummibåd når vi taler stabilitet, så er det altså en gummibåd med fast bund du skal vælge.
  • Oppustelig gummibåd:

    • Endelig har vi så den oppustelige gummibåd. Som nævnt adskiller den sig fra udgaven med den faste bund, i og med bunden her er oppustelig. Derfor kan du lettere transportere denne udgave, og den er hurtig at puste op. Ofte følger der i øvrigt en pumpe med når du køber båden, men til tider skal denne købes som ekstra tilbehør. Det negative ved en oppustelig gummibåd, er den noget ringere stabilitet i båden, i forhold til udgaven med den faste bund. Du skal derfor afgøre med dig selv hvad der er vigtigst for dig - maksimal stabilitet, eller øget fleksibilitet?

Find de bedste tilbud på en gummibåd

Hvis du er fast besluttet på at købe en gummibåd, så er det vigtigt at du finder den der passer bedst til dig. Beskrivelsen af de forskellige udgaver, samt deres respektive fordele og ulemper, som du finder ovenfor, kan hjælpe dig godt på vej. Dernæst handler det om, at du finder den udgave du ønsker til den bedste pris.

Her kan du for alvor slå dig løs her på siden. Vi har nemlig samlet de bedste tilbud på gummibåde. Lad dig inspirere af dem, og find dermed frem til de bedste tilbud.

Hvad koster en god gummibåd?

Gummibåde kan købes til priser fra få hundrede kroner, til flere tusinde kroner. Markedet er nemlig kæmpestort, og du finder som nævnt både store gummibåde med motor, med påhængsmotor, gummibåde med glasfiberbund, med oppustelig dørk, såvel som små gummibåde til børn.

Der kan derfor ikke gives en præcis pris for hvor meget din kommende båd skal koste. Lad dig i stedet inspirere af udvalget her på siden.

HUSK: Sikkerheden til søs er essentiel

Har du købt en gummibåd, og er nu blot klar til at give dig i kast med din første tur til søs. Så husk nu at prioritere sikkerheden højt! Med en god gummibåd har du med en reel båd at gøre, som i princippet kan føre dig langt fra kysten. Du kan også risikere, at vejret pludselig skifter karakter drastisk, og at der måske kommer et ordentligt uvejr ind over dig og båden. Husk derfor altid at medbringe:

  • Redningssveste eller som minimum CE godkendte svømmeveste
  • En eller flere fuldt opladede mobiltelefoner eller andre former for radioer/kommunikationsværktøjer
  • Gerne lidt proviant i tilfælde af du kommer til, at opholde dig længere tid til søs end planlagt

Det kan slet ikke understreges nok hvor vigtigt dette punkt er. Gummibåde er lig med sjov og underholdning, og sådan skal det fortsat være.

Så husk det nu - styr på sikkerheden.

Her kan du benytte din nye gummibåd

Danmark har som nævnt masser af kyststrækning. Vores land er desuden plastret til med kridhvide sandstrande. Men ikke nok med det, så er der sjældent ret langt til den nærmeste sø heller. Der er derfor et rigt udvalg af steder, hvor du med fordel kan benytte din nye flotte gummibåd.

Vil du begynde et sted, hvor der ikke er alt for høje bølger, så kan et smut forbi den lokale lille sø måske være oplagt for dig. Er du snarere fast besluttet på at sætte lidt ekstra krydderi din næste sommertur til stranden op, så benyt eventuelt din gummibåd her.

Tips til din gummibåd

Vi nærmer os afslutningen på vores introduktion til gummibåde. Her til slut har vi samlet en række tips og tricks. De klæder dig alle endnu bedre på, til din første tur til søs.

Årer eller padler - er de med som standard, eller skal de købes som tilbehør?

Når du leder efter gode gummibåd tilbud, så læg mærke til om der medfølger årer/padler eller ej. Nogle gange skal de købes som ekstra tilbehør.

Medfølger der en pumpe til gummibåden?

Hvis du vælger at købe en oppustelig gummibåd, så er en pumpe yderst herlig at være i besiddelse af. Det gør det langt hurtigere at pumpe båden op. Undersøg derfor altid om denne følger med. Også her kan det være tilfældet, at de nogle gange skal købes som tilbehør. Det er dog som oftest, at der medfølger en pumpe til den oppustelig gummibåd.

Husk at vedligeholde din gummibåd

Du skal regne med, at en gummibåd som standard er relativt let at vedligeholde. Brug dog alligevel noget tid efter hver tur til søs på at rengøre den. Holder du båden ved lige, så holder den meget længe.

Husk svømmevesten eller redningsvesten i gummibåden!

Og så lige til sidst igen: Husk som minimum en svømmevest  - og en redningsvest til de mindste! Hvis du ikke allerede har en eller flere, så køb dem i forbindelse med at du alligevel køber din nye gummibåd.

Det er både lovpligtigt og 

Held og lykke med din kommende gummibåd.

advanced-elements-logo aqua-marina-logo aztron-logo forward-wip-logo gul-logo brunotti-logo